Spritbillist med økse og kniv

Det var ikke småting politiet fandt, da de fredag nat standsede en 41-årig billist på Jernbanegade. Udover at politiet konstaterede, at manden var påvirket af alkohol, så fandt man også en økse og en ulovlig kniv i bilen. Det er ikke klart, hvorfor manden kørte rundt med en økse og en kniv i bilen, men manden blev sigtet for både overtrædelse af våbenloven og færdselsloven. Den 42-årige blev løsladt efter politiet havde afhørt ham og taget en blodprøve. Det meddeler Midt- og Vestsjællands Politi.

Publiceret 06 September 2010 11:30