Unge kastede med byggemateriel

Uromagere lavede ballade ved byggeplads i Solrød

Søndag aften måtte politiet klokken 19.40 rykke ud til en byggeplads på Tjørnholmvej i Solrød, hvor flere unge angiveligt kastede rundt med blandt andet byggematerialer fra et igangværende byggeri.

Da patruljen nåede frem, kunne det dog konstateres, at de unge allerede var forsvundet fra byggepladsen.

Betjentene kunne ikke umiddelbart konstatere, om der var forøvet hærværk på pladsen.

En efterfølgende rundering i området førte heller ikke patruljen på sporet af de formodede ballademagere.

Publiceret 06 September 2010 10:38