Billede fra brødrene Ahmads netauktionside. Fra venstre er det Asif, Aamer, Kashif Ahmad.

Billede fra brødrene Ahmads netauktionside. Fra venstre er det Asif, Aamer, Kashif Ahmad.

Brødrene Ahmad laver kendis-ting auktion for Pakistan

Køb de kendtes ting og støt et godt formål.
Som tidligere skrevet i Hvidovre Avis har de tre Ahmad-brødre, med baggrund i både Hvidovre og Pakistan, besluttet sig for at starte en indsamling for at hjælpe det enorme antal pakistanere, der er blevet berørt af oversvømmelserne i landet.
Hvordan pengene skulle  samles ind var i første omgang uklart, men nu har de tre idérige brødre startet en netauktion, hvor en lang række kendte har doneret forskellige ting og sager til formålet.
Få for eksempel fingrene i et Lars Hug-maleri - eller hvad med en frokost med Villy Søvndal? De kendte kvinder donerer tøj og lækre sko og Manu Sareen donerer en hemmelig rundvisning på Københavns Rådhus.
Gør selv en god handel og støt et godt formål ved at byde på de mange spændende ”varer” på netauktionen www.http://pakistansupport.dk/cms/modules/auction/public_category_list.php


Publiceret 09 September 2010 10:15