Nabo fulgte efter mistænkelig kassevogn

Nabo anmeldte indbrud og fulgte efter kassevogn

En nabo opdagede onsdag aften ved 21.40-tiden, at der var begået indbrud i en villa på Nemovej i Solrød Strand.

Naboen observerede samtidig, at en bulgarsk indregistreret kassevogn forlod området, og fulgte derfor efter varebilen.

En tilkaldt politipatrulje fik stoppet varevognen, men efter en nærmere undersøgelse viste det sig, at det var ganske almindelige avisbude, der intet havde med indbruddet at gøre.

Politiet har endnu ikke et samlet overblik over, hvad der er blevet stjålet fra villaen.

Indbruddet har fundet sted i løbet af onsdagen.

Vidner i sagen kan henvende sig til Midt- og Vestsjællands Politi på telefon: 114 med oplysninger om indbruddet.

Publiceret 09 September 2010 13:01