Nyt Syn på laseroperation

Temaaften om synskirurgi hos Nyt Syn 6. oktober.
Nyt Syns slogan "dit syn betyder alt for os", får nu en udvidet betydning.
Nyt Syn i Køge ønsker at kunne tilbyde sine kunder alle alternativer indenfor synskorrektion og har derfor indledt et samarbejde med Vårda ØjenKlinik i Bredgade København, som årligt sender et stort antal danskere til Sverige for en synskorrigerende operation.
- Jeg oplever af og til kunder der ikke længere er i stand til at bruge deres kontaktlinser i det omfang de har været vant til tidligere, udtaler Lene Andersen fra Nyt Syn i Køge og fortsætter:
- Det alternativ vi indtil nu har kunnet tilbyde, er at gå tilbage til briller. Mange linsebrugere er kede af at miste den frihed linserne giver, så for at imødekomme deres behov, har vi nu mulighed for at henvise dem til laseroperation på en klinik, vi har tiltro til og som vi kan stå inde for i forhold til vores egen høje standard når vi tilbyder brille- og linseløsninger.
Derfor holder Nyt Syn og Vårda ØjenKlinik en fælles temaaften hos Nyt Syn for at fortælle om synskorrigerende laseroperation.
- Vi opererer dagligt både langsynede, nærsynede og folk med bygningsfejl, fortæller Mette Nordal fra Vårda Øjenklinik i København.
- Det kommer som en overraskelse for mange, hvor lille et indgreb det i virkeligheden er. Det tager kun 20 minutter, og med en pris helt nede i 16.500 kroner er det faktisk indenfor rækkevidde for de fleste mennesker, siger hun.
Onsdag den 6. oktober kan interessede høre mere om deres muligheder, når Nyt Syn holder informationsaften klokken 18.30-20.30 i butikken i Vestergade 5. Deltagelse er gratis og uforpligtende, men kræver tilmelding på tlf. 56637222 eller koege@NytSyn.dk .
red

Publiceret 09 September 2010 17:15