Rådgivning om arv

Orden i papirerne kan spare for mange bekymringer og give tryghed.

Af
Af advokat Susanne Graffmann

ADVODAN Køge

rådgivning En lang række spørgsmål om arv og familieret er relevante for alle par – gifte såvel som ugifte. Når I har orden i papirerne, kan I spare jer selv for en masse tvivl og usikkerhed. Hvis juraen er på plads, vil I have færre bekymringer, hvis det utænkelige sker og én af jer falder bort, uden at I har forberedt jer herpå.

Ugifte samlevende

Der er fortsat mange ugifte samlevende, der tror, at når de har boet sammen en vis årrække eller har fællesbørn, så er alt på plads i arvemæssig sammenhæng. Det er en almindelig misforståelse! Er I ugifte samlevende, har I ingen automatisk arveret efter hinanden. Dette gælder uanset, hvor længe I har boet sammen. Som ugift par bør I derfor overveje, at oprette et gensidigt testamente, hvor I indsætter hinanden som arvinger. I den forbindelse er det værd at bemærke sig, at der skal betales bo- og tillægsafgift på op til 36,25 %, når man arver sin samlever. Hvis samlivet har foregået på fælles folkeregisteradresse i mere end 2 år, nedsættes afgiften til 15 %.

Udvidet samlevertestamente

Har I eller venter i fælles barn eller har samlivet varet i mere end 2 år, er der mulighed for, at oprette et såkaldt udvidet samlevertestamente. Herved har I mulighed for, at arve hinanden som om I var ægtefæller, selvom der er fælles børn eller særbørn.

Ægtefæller

Er I gift, har I automatisk arveret efter hinanden. Hvis den ene af jer har børn fra et tidligere forhold, er det ikke muligt at sidde i uskiftet bo uden disse særbørns skriftlige accept. Hvis særbørnene er under 18 år, kan man i praksis ikke få dette samtykke. Disse børn skal derfor have deres arv udbetalt straks og midlerne skal sættes ind på en konto i et pengeinstituts forvaltningsafdeling, indtil børnene bliver myndige. Der kan derfor i en sådan situation være god grund til, at oprette et testamente således, at I giver hinanden en større arvelod end arveloven foreskriver. Derved sikrer I, at arven i størst muligt omfang tilfalder den længstlevende af jer, frem for den ene ægtefælles særbørn. Hvis I begge har børn fra tidligere forhold, kan I, i testamentet, med fordel tage stilling til, hvordan arven skal fordeles mellem børnene, når I begge er væk. I kan tage stilling til om børnene skal arve lige meget eller om I synes, at en anden fordeling er mere fair. I kan i den forbindelse også overveje om børnenes arv skal tilhøre dem som deres særeje. Et særeje betyder, at arvingerne ikke skal dele arven med deres respektive ægtefæller i tilfælde af, at børnene bliver separeret eller skilt. Såfremt man beslutter sig for et fuldstændigt særeje, er der også mulighed for, at arven kan holdes udenfor en eventuel dødsbodeling. Det har den ulempe, at der skal skiftes ved den første af ægtefællernes død og derfor skal man overveje, om det er en løsning, man foretrækker.

Hvem får pensionerne ved død?

Som ugifte samlevende bør I være særligt opmærksomme på, om I er begunstiget på hinandens pensioner, livsforsikringer og ATP. Hvis pensionen eller forsikringen er oprettet før 1. januar 2008, er ugifte samlevende ikke hinandens ”nærmeste pårørende”. Det kan i den situation være væsentligt at være opmærksom på, at man får indsat hinanden som navngivne begunstiget. Hvis pensionen og forsikringen er oprettet efter 1. januar 2008, vil man som samlever, der har børn sammen eller har boet sammen i mindst 2 år, være hinandens ”nærmeste pårørende”. Hvis det ikke skal være samleveren, der skal modtage forsikringssummen, er der derfor grund til, at lave en ny begunstigelseserklæring.

Publiceret 11 September 2010 03:00