Bandereklamer på Hornslet stadion skaber en økonomisk ramme

Bandereklamer på Hornslet stadion skaber en solid ramme for ungdomsfodbolden

Af
Af Mogens Greve

Fodboldafdelingen i Hornslet er i gang med at sætte reklamer op omkring Hornslet stadion.
Overskuddet fra skiltene er øremærket til fodboldture og -rejser for fodboldafdelingens ungdomsspillere.

Skiltene
På hver langside er der plads til 50 reklameskilte, og foreløbig er 70 af dem solgt.
Bliver der udsolgt, kan der eventuelt også laves 2 x 25 reklameskilte bag målene.

"Skiltene på langsiden nærmest hallen får tryk på begge sider, mens dem på modsatte langside kun har tryk på siden ind mod banen," fortæller Allan Damborg fra HIF's fodboldafdeling.
Det første år betaler annoncørerne produktionsomkostningerne - og derefter et årligt beløb.

For de 50 skilte med tryk på begge sider er prisen det første år 3.000 kroner - og derefter 1.900 kroner om året.
De 50 med tryk på én side koster det første år 2.500 kroner - og derefter 1.500 kroner årligt. Skiltene laves ved Auning Skilte.

Ny runde
Vi har brugt cirka 90.000 kroner på rammer og forskellige materialer," fortæller Allan Damborg.
"Med de 70 skilte som er solgt til nu, vil investeringen være tjent hjem i løbet af de første to år."

I nær fremtid vil man igen tage en runde til mulige annoncører - som også er velkomne til at kontakte Allan Damborg, tlf. 2040 2710.
"Vi har besluttet, at hele overskuddet skal gå til fodboldture og -rejser for vores ungdomsspillere. Det gør vi blandt andet i et forsøg på at fastholde spillere i de ældste ungdomsårgange, hvor vi oplever stort frafald."

Publiceret 12 September 2010 08:00