Rishøj tabte i Holstebro

Rishøj tabte her til eftermiddag med 2-1 til Holstebro i bunden af 2. division Vest.
Første halvleg endte uden mål, og Rishøj fik en god start efter pausen.
Allerede efter fem minutters spil i anden halvleg sendte Holstebros Ersin Cakir nemlig bolden i eget net, men Holstebro fik svaret hurtigt igen. Seks minutter senere udlignede den forhenværende Herfølge-spiller Kim Kristensen nemlig på straffespark, og med tyve minutter igen bragte Bo Thomsen sit hold i front til slutresultatet 2-1.
Med nederlagt er Rishøj dog fortsat et point foran Holstebro.
Rishøjs næste kamp spilles lørdag d. 25. september hvor Næsby kommer til Køge nord.
red

Publiceret 19 September 2010 16:45