Rundt om muren i Berlin

Jan Bo Hansen fortæller tirsdag 21. september kl. 19.30 om livet omkring muren i Berling. Om opførelsen i 1961, om livet i den delte by, om flugtforsøg fra øst til vest og om murens fald i 1989, hvor hundredtusinder igen pludselig kunne gense venner og familie. Han kommer også ind på det stormagtspolitiske drama, der både muliggjorde murens tilblivelse og dens fald. Jan Bo Hansen udgav sidste år en bog om Muren. Foredraget foregår i Vindinge Kulturcenter på Vindinge skole.

Publiceret 19 September 2010 09:00