Mislykket rambuktyveri i Lejre

På trods af en brutal tilgang til forbrydelsen lykkedes det natten til fredag ikke for to ukendte personer, at bryde ind i Super Spar på Hornsherredvej i Lejre. De to personer forsøgte at få adgang til butikken ved at køre en bil igennem indgangspartiet på butikken, men de kom ikke hele vejen igennem og var nødt til at flygte fra gerningsstedet til fods. Hvis man har nogen oplysninger, der kan hjælpe politiet med at opklare det forfejlede rambutiktyveri, så kan man ringe på telefon 114. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Publiceret 01 October 2010 11:30