Det er redskaber om disse, der anvendes i træningsformen AquaPunkt, og som kan afprøves i Greve Svømmehal i weekenden den 2. og 3. oktober. Foto: Gigtforeningen

Det er redskaber om disse, der anvendes i træningsformen AquaPunkt, og som kan afprøves i Greve Svømmehal i weekenden den 2. og 3. oktober. Foto: Gigtforeningen

Skånsom AquaPunkt træning i Greve Svømmehal

Prøv den skånsomme AquaPunkt træning hvis du har ømme led

Mange danskere lider under smertende ømme led og muskler, men med AquaPunkt træning kan mange af disse smerter afhjælpes, og træningsformen kan i den kommende weekend lørdag den 2. oktober og søndag den 3. oktober, prøves af i Greve Svømmehal.

Her slår man dørene op for interessserede unge og ældre, der under vejledning af bademester og AguaCoach Kenneth Lind Hansen, vil have mulighed for at prøve de forskellige AquaPunkt reskaber og træningsformer af.

AquaCoach og bademester Kenneth Lind Hansen siger: "Vi oplever, at rigtigt mange slet ikke er klar over vands gode egenskaber til skånsom styrketræning. Med AquaPunkt har vi fået et sjovt, gratis og effektivt tilbud til vores besøgende, som man nemt kan passe ind i en travl hverdag. Der er ingen faste hold-tider, og hele familien kan være sammen om det."

AquaPunkt træningen

Øvelserne udføres med en række redskaber, der styrker både arme, skuldre, lænd, mave, hofter og ben, og de udføres alle individuelt i vandets skånsomme omgivelser.

Konceptet er udviklet af Gigtforeningen i samarbejde med Dansk Svømmebadsteknisk Forening og med støtte fra Trygfonden.

"Ømme led og muskler er i dag den største folkesygdom i landet og den lidelse, der koster allerflest sygemeldinger og forringet livskvalitet," udtaler direktør i Gigtforeningen Lene Witte.

"Vi ved, at meget af dette kan forebygges med træning, og AquaPunkt er en fantastisk makker, der kan forebygge, at ømhed sætter sig i kroppen som kroniske skader," siger Lene Witte.

Træningsformen har i 2009 kørt i 43 svømmehaller landet over, og undersøgelser viser, at ni ud af ti føler, at de har fået en sundere krop efter at have trænet med AquaPunkt.

Læs mere på: http://www.gigtforeningen.dk/

Publiceret 01 October 2010 09:39