Borgmester Poul Lindor Nielsen:

Vi giver sobre svar

- Jeg mener, at vi giver sobre svar. Vi politiserer ikke, men giver de svar, man kan give på nuværende tidspunkt.
- Det er fair nok, at Merete Dea Larsen ikke er enig i beslutningerne taget af et enigt byråd uden om Dansk Folkeparti. Men det er ikke det samme som uhøflige svar.
Sådan tager Poul Lindor Nielsen, borgmester og formand for Rockmuseet, til genmæle på Merete Dea Larsens anklager.
Hele grundstenen for et Rockmuseum i Roskilde var fra start, at kommunen skulle forære grunden at bygge på.
- Det er det ene. Det andet er, at Rockmuseet bidrager til en større værdi på de omkringliggende grunde, som vi skal sælge og tjene penge på, forklarer borgmesteren videre.
Underskudsgaranti er der ifølge borgmesteren ikke tale om. Men derimod et drifttilskud på 3,5 millioner kroner.
- Samme beløbsstørrelse bidrager staten med. Endelig skal 3,5 milloner komme fra billetindtægter.

Publiceret 01 October 2010 09:00