Leif Jørgensen Ure Guld Sølv er begyndt at forhandle smykker fra Pandora. (Foto: JCJ).

Leif Jørgensen Ure Guld Sølv er begyndt at forhandle smykker fra Pandora. (Foto: JCJ).

Pandorasmykker hos Leif Jørgensen

Leif Jørgensen Ure Guld Sølv i Nørregade er netop blevet forhandler af smykker af mærket Pandora. Det betyder, at Køgeforretningen netop fået en flot udstilling med ringe, armbånd og halskæder fra producenten.
- Vi har i gennemsnit haft mellem fem og ti kunder, der har spurgt til det om dagen, fortæller Mette Jørgensen om baggrunden for, at man har valgt at forhandle de populære smykker, som appellerer til en meget bred målgruppe. Prisen på smykkerne varierer således fra omkring 160 kroner helt op til de mere eksklusive smykker til mange tusinde kroner.
Pandora er ikke mindst kendt for deres armbånd med vedhæng, der købes individuelt, så man kan sammensætte sit helt personlige armbånd. Der findes blandt andet vedhæng i glas, guld og sølv, og ikke mindst denne mulighed er med til at gøre smykkerne til oplagte gaveidéer.
mr

Publiceret 01 November 2010 05:45