(Colourbox).

(Colourbox).

Trusler og vold på Mies Café i Ølby Center

Fredag aften kl. 17.23 fik politiet anmeldelse om vold på Mies Café i Ølby Center i Køge.
En 51-årig mand fortalte, at han efter noget tumult mellem ham og en mand, var blevet slået i hovedet med et gevær, som manden havde.
Voldsmanden flygtede herefter fra stedet. Politiet kunne kort efter anholde en 18-årig mand fra Herfølge. Politiet fandt dog ikke våbenet.
Den 18-årige blev lørdag kl. 13.00 fremstillet i grundlovsforhør, sigtet for overtrædelse af våbenloven og vold mod den 51-årige og en 18-årig kvinde, som han ved tumulten i cafeen slog i ansigtet.
Han blev varetægtsfængslet til 11. november.
pm

Publiceret 01 November 2010 09:45