¿Buller¿ alene i verden

Rosenhøj har opsagt samarbejdet med træner Jesper Falck - ¿Buller ¿ tager over

Den sidste kamp på lørdag hjemme mod Solrød bliver med Claus ¿Buller¿ Clausen som ansvarlig træner.

- Klubben har på spillernes foranledning opsagt samarbejdet med træner Jesper Falck, da kemien ikke var den ønskede, fortæller Claus ¿Buller¿ Clausen. - Jeg har så fået fornøjelsen som Falcks assistent at stå for holdet, og jeg har lovet klubben at klare opgaven frem til på lørdag. Hvad der så sker efter vinterpausen er helt åbent, men der bliver i hvert fald tid nok til at finde en ny løsning... - Omkring det sportslige spillede vi 1-1 ude mod Værebro, som vi altid spiller lige kampe mod. Vi kom foran på et mål af Nicklas Iversen, der udnyttede en løs bold efter massivt pres i deres felt. Føringen holdt til pausen og et pænt stykke ind i 2. halvleg. Vi begik nogle fejl, som har været vores akillessene, og en af dem blev straffet et kvarter før tid... - På lørdag møder vi Solrød hjemme, og de hører til i den bedre halvdel af rækken. Kampen spilles kl. 13.30 samtidig med Avedøre, så der bliver ¿kamp¿ om banerne... ebohvidovreavis.dk

Publiceret 02 November 2010 09:00