Jesper Fosgaard var en evig trussel for Jægersborgs forsvar.

Jesper Fosgaard var en evig trussel for Jægersborgs forsvar.

Avedøre mødte muren

Jægersborg kunne ikke bremse Avedøres sejrsrække ¿ spiller topopgør hjemme på lørdag måske på kunstgræsset

Når man er oppe mod en modstander, der spiller med 11 mand bag bolden hele tiden og helst ikke vil over egen midterlinje, skal det blive svært. Det var vilkårene for Avedøre i udekampen lørdag eftermiddag i Jægersborg.

Af
ebohvidovreavis.dk

- Jægersborg er nok rækkens ringeste hold, så de gik på banen for at prøve at hive et point ud af kampen, og det er jo reelt nok, mente træner i Avedøre Jan Christensen. - Jeg tror, vi havde bolden i 90% af kampen, og vi gjorde mange gode ting med den. Jesper Fosgaard var en evig trussel for Jægersborg, der måtte tage ulovlige midler i brug for at stoppe ham. Det kostede to straffespark, som Kenni Olsen blev sat til at skyde. Han scorede sikkert på det ene og skød på overliggeren på det andet. Vi vandt opgøret 1-0, men havde skud på stolperne og ramte overliggeren, men flere scoringer blev det ikke til. Vi vandt, og det var vigtigst. Særlig prangende var det ikke, men det skal det nødvendigvis heller ikke være. Med sejren er vi nu alene i spidsen, idet de nærmeste konkurrenter fra FB tabte til GVI. Søndag mødes Brikerød og Fremad Amager, der er med i toppen af rækken... - Vi spiller selv et topopgør hjemme på lørdag kl. 13.30. Vi forsøger at flytte kampen til kunstbanen, da banerne er meget tunge og svære at spille på. Øresund, som er modstanderen, er også et af de hold, der har bidt sig fast i toppen af rækken, så vigtigheden af kampen kan ikke diskuteres. Vi har både Kenneth Plough og Casper Lauridsen tilbage efter udlandsrejser, så jeg skal lige bruge lidt tid på at finde ud af, om de skal indgå i lørdagens kamp... - Jeg har i øvrigt trænet 2. holdet også, da Thomas Brundby er blevet fritstillet. Vi tabte 4-1 til Roskildes divisionsreserver, der bare havde flest kræfter, da kampen skulle afgøres. Jeg fortsætter med 2. holdet resten af sæsonen...

Publiceret 02 November 2010 09:00