Danske sange anno 2010

Spændende koncert i Strandmarkskirken på lørdag den 6. november kl. 15.00 med trioen Zenobia.

Argentinsk tango, dansk folkemusik og et snert af pop. Danske salmer og viser får nye vinger, når trioen Zenobia giver deres bud på den danske sang anno 2010. Salmerne får ny forklædning og nogle af viserne får andre melodier, når trioen udfordrer sangskatten - og forstærker sangenes mildhed, melankoli, kraft og kant. Der er fri entré til koncerten.

Publiceret 02 November 2010 09:00