Jonas F. Rasmussen scorede begge HIFs mål i Hobro

Jonas F. Rasmussen scorede begge HIFs mål i Hobro

Fortsatte de gode takter

HIF vandt det vigtige opgør ude mod Hobro ¿ nu venter Brønshøj hjemme på søndag

Med en beskeden sejr på 2-1 ude mod Hobro fortsatte HIF de gode takter fra onsdagens pokalkamp mod Lyngby. En kamp der endte 1-1 efter 90 minutter og 2-2 efter forlænget spilletid. Afgørelsen faldt efter straffespark, hvor Lyngby var skarpest. Men kampen viste, at HIF kan en masse, når man vil en masse sammen.

Af
ebohvidovreavis.dk

Fight for hver bold, opbakning over hele linjen og viljen til at ville det sammen. Så får man ofte heldet med sig, hvor modstanderen oplever, at det hele bliver stolpe ud i stedet for stolpe ind. - Det er altid godt at vinde, men bedre, når man bagefter kan sidde sammen og se, at alle har leveret 100%, og det gjorde vi i Hobro, lød det fra HIF¿s træner Kenneth Brylle. - Vi var tvunget til at ændre på onsdagens holdopstilling, idet Niklas Tüchsen, Stefan Krogh og Stefan Sørensen alle sad ude med karantæne. Det betød, at vi havde Andreas Christensen som venstre back, Jesper Skak Nielsen som højre back og Marco Ziegler inde på midten. Den konstruktion ændrede ikke på holdets rytme. Vi så en stor vilje fra første fløjt, og det smittede positivt af på forløbet... - Når der er kvalitet på indlæg og de bolde, der sendes ind i feltet ved standardsituationerne, kommer de gode afslutninger også. Vi fik et hjørnespark fra hver sin side, og de blev lagt lige til Jonas Rasmussen, der scorede to mål i 1. halvleg og dermed gav os en pauseføring på 2-0. Søren Weibel kunne have lukket kampen, da han i starten af 2. halvleg pludselig havde frit skud. Desværre gik bolden lige udenom Hobros mål. De lagde os i stedet under pres ved at pumpe bolde op i vores felt. 20 minutter før tid, fik de reduceret, og så var det stort set bare om at holde dem stangen. I perioder var det ren overlevelse, og vi fik ikke tiden til at holde i bolden og bygge op, selvom mulighederne for kontrastød var der... - Målmand Lasse Krogh havde en travl eftermiddag, hvor han hev at par store redninger frem i afgørende situationer. Men en herlig sejr, der må give os selvtillid til søndagens hjemmekamp mod Brønshøj. De kommer med vind i sejlene efter et par fine sejre, men vi har da besejret dem en gang i efteråret. Vi skal især være opmærksomme på deres tre farlige angribere, der ikke må få plads og slet ikke for megen af slagsen. Vi skal gå på banen med troen på, at vi kan vinde igen og så fortsætte den indstilling til kampen, som vi viste mod både Lyngby og Hobro...


Målmand Lasse Krogh spillede en solid kamp i det jyske.

Målmand Lasse Krogh spillede en solid kamp i det jyske.

Publiceret 02 November 2010 09:00