Fyssen fortsætter i nye rammer

Meget mere plads. Større behandlingsrum og venteværelse. Disse fordele opnår fysioterapeuterne Malene Mørkeberg Nielsen og Jesper Lerche plus naturligvis patienterne, når de går til behandling i klinikken på Køgevej 44 i Roskilde. Denne har for nyligt været gennem en ombygning.
Jesper Lerche har erfaring fra 16 år som fysioterapeut med idrætsskader som speciale. Han har hidtil været ansat på en stor klinik på Dr. Margretehes Vej i Roskilde, men nu fandt han tiden moden til at blive selvstændig.
Han har derfor indgået partnerskab med fysioterapeut i Roskilde gennem syv år, Malene Mørkeberg Nielsen. Hun kan for sin del supplere fysioterapien med kranio-sacral-terapi.
Fyssen i Roskilde, som de kalder behandlingsstedet, har et godt samarbejde med lægerne. Men man kan komme i behandling i klinikken på Køgevej 44 uden at være henvist fra sin læge.


Publiceret 02 November 2010 11:45