foto slagter Jan Hansen

foto slagter Jan Hansen

Kom bare ind og kig slagteren over skulderen...

Der skrives og berettes i disse tider meget om, hvor slemt det står til hos visse slagterier og leverandører omkring behandlingen af det kød vi skal spise.

Derfor er det ganske apropos - og betryggende - at slagtermester JAN HANSEN i Hvidovre C. nu inviterer kunderne indenfor hos Centerslagteren "Mad med mere". - Det sker på fredag den 5. november, hvor man er velkomne indenfor i vores slagterforretning, og der ved selvsyn kan kigge på, hvordan vi behandler vores kød og hvordan vi skærer det ud, siger Jan Hansen. - Vi viser bl.a. også hvordan vi laver grillpølser, og man må selvfølgelig også godt stille spørgsmål. Men der er begrænset plads i lokalet bag butikken, der kan max. være 15 personer ad gangen, så tilmelding er nødvendig. - Så ring til os på tlf. 36 47 26 44, hvis du vil have den oplevelse at se vores svende i arbejde. Det foregår to gange på fredag, første gang kl. 16.00 og anden gang kl. 18.00, og tilmeldingen foregår efter først-til-mølle-princippet.

Publiceret 02 November 2010 09:00