Michael Madsen har spillet utrolig stabilt i oktober måned. Det må gerne fortsætte fremadrettet.

Michael Madsen har spillet utrolig stabilt i oktober måned. Det må gerne fortsætte fremadrettet.

Madsen har klassen

Hvidovre Ligahockey sled sig til endnu et point mod topholdet ¿ møder Rødovre hjemme på tirsdag 18.30

Det var to af ligaens bedste målmænd og formstærke hold, der i fredags havde sat hinanden stævne i Frihedens idrætscenter. Det suveræne tophold fra Sønderjyske skulle teste dagsformen mod Hvidovre Ligahockey, som også har været inde i en god stime.

I Hvidovrelejren har man delt sæsonen op i perioder, hvor der er et bestemt mål for, hvor mange points, der skal være på kontoen for hver periode. Den igangværende periode skal give 13 points, og det mål blev nået mod Sønderjyske, idet man spillede uafgjort 2-2 efter ordinær spilletid. Der blev spillet ¿Sudden Victory¿, men heller ikke der faldt afgørelsen. Sønderjyske slog så til efter straffeslag - Der resterer to kampe i den nuværende periode så alt, hvad der kommer af points ekstra på kontoen er en ren overskudsforretning, fortalte Hvidovres træner Jesper Andersen efter kampen. - Vi ville gerne have vundet kampen mod Sønderjyske og havde også mulighederne. Så lidt skuffede var vi lige efter. Dagen der på kan vi godt være tilfreds med den indsats og det point, vi fik. Sønderjyske er rækkens bedste hold, og det er dem, man skal måle dagsformen mod. At vi kan spille uafgjort med dem siger bare, at vi er på rette vej. Straffeslag er ligesom at spille plat eller krone. Her var de så de heldige... - Jeg er rigtig glad for den indsats, hele holdet leverede. Vi har udviklet os som hold, og det har vi gjort, fordi vi træner bedre og mere intensivt. Vi træner, som vi skal spille kampene, og det hiver alle op. Målmand Michael Madsen er rigtig godt spillende for tiden, og det er også en konsekvens af, at vi alle træner hårdere og mere intensivt. Nu ligger vi i den sjove ende af tabellen, men det er ikke et mål i sig selv. Vi er mere sultne og vil vinde flere kampe.. - Vi har også haft fokus på at undgå straffeboksen. Det er gået ret godt, men i de seneste kampe synes jeg, dommerne har været lidt for hårde i forhold til os. Vi har fået flere udvisninger, end vi har fortjent, men sådan noget jævner sig givetvis over en hel sæson. Til gengæld er vores box-play rigtig solidt, og sammen med en stærk målmand, er man godt dækket ind... Rødovre på besøg -Tirsdag aften kl. 18.30 byder vi velkommen til Rødovre, som vi har besejret to gange på udebane. De ligger 4 points efter os, så det gør kampen uhyre interessant. Vi vil igen gå på banen med det koncept, vi bruger og forsøge at vinde kampen. Det vil passe os fint at vinde for tredje gang ud af tre og så på egen is. Rødovre stiller givetvis med samme indstilling, og derfor bliver kampen spændende. Vi skøjter lidt bedre, men når der kriges mand til mand er vi to lige hold. Deres anfører og store profil Michael Schmid er tilbage igen efter en skadespause, og han er uhyre vigtig for dem. Han arbejder altid for holdet og går forrest, og derfor er han en afgørende brik i deres spil. Vi har en lignende figur i Thor Dresler, og hans formkurve har virkelig været for opadgående i de seneste kampe... ebohvidovreavis.dk


Hvidovre ishockey klub Thor Dresler

Hvidovre ishockey klub Thor Dresler

Publiceret 02 November 2010 09:00