Mand fik ildebefindende i sin bil

En 55-årig mand fra Hvidovre fik torsdag aften et ildebefindende, da han kom kørende i sin bil på Hvidovrevej. Manden mistede herredømmet over sin bil og kørte over i modsatte vejbane. Her påkørte han en bil, der kom kørende, samt ramte to parkerede biler. Både politi og ambulance blev tilkaldt, men den 55-åriges ildebefindende var ganske kortvarigt. Trods betydelig materiel skade kom ingen noget til ved færdselsuheldet.

Publiceret 02 November 2010 09:00