Mette Hamm.

Mette Hamm.

Mette nussede Prince i nakken

Den lokale danselærer fik sit livs musikoplevelse, da hun kom helt tæt på sit store idol

Mette Hamm, indehaver af ¿Studio Jazz og Motion¿ i Hvidovregade, er fan af den legendariske musiker Prince. Altså rigtig Prince-fan. Så da Prince var i Danmark for et par uger siden, var Mette Hamm selvfølgelig både i Forum i København og i Herning, hvor amerikaneren holdt koncerter i denne omgang.

Af
ark

Det er ikke ret ofte at Prince er i Danmark, så alle sejl var sat til: Mette havde billetter til innercircle og med sig i Herning havde hu sønnen, 6 årige Jonathan. Og det skulle vise sig at blive en hel speciel oplevelse. Pludselig under koncerten siger Prince fra scenen - med sin dybe stemme: ¿Find me some sexy dancers¿. Og Mette lader ikke chancen gå forbi sig. Det lykkes hende at blive valgt ud i øvrigt sammen med sønnen og en venindes datter, 5 åri ge Isabel. Oplevelsen blev surrealistisk for danselæreren fra Hvidovre. - Jeg har hele mit liv været kæmpe Prince-fan. Og jeg ville så gerne opleve ham med Jonathan, for jeg har altid spillet ham rigtig meget for ham. Og så står vi dér. På scenen med Prince. Det var så surrealistisk. Jonathan stod som forstenet, og jeg stod bare og dansede uden at vide hvad helvede, der foregik. Jeg tror jeg lignede ham på tamburin i Alphabeat, skraldgriner Mette Hamm vel vidende, at hun var i stand til at performe lidt vildere mooves end den altid voldsomt energiske ene halvdel af den danske superduo. Rystede bagefter På et tidspunkt i løbet af sangen kommer den også legendariske multikunstner - i dette tilfælde trommeslager - Sheila E. hen til Jonathan og giver ham et lille instrument. Og snart bliver det endnu vildere. - Jeg når bare at tænke, at jeg absolut SKAL nå at røre ved manden, men jeg var bare fuldstændig lam deroppe. (Mette Hamm er normalt ikke specielt mundlam -red.) Jeg havde jo lyst til at nive ham i numsen! Men det gjorde jeg selvfølgelig ikke, griner Mette Hamm, der dog får chancen, da Prince forlader scenen. - Alle de inviterede dansere på scenen kaster sig over ham, og jeg når at nusse ham i nakken... Mette Hamm har tidligere oplevet Prince to gange og har siden sin folkeskoletid - hvor værelset var overklistret med plakater - været Prince-fan. Oplevelsen i Herning gjorde bestemt ikke jublen over musikgeniet mindre. - Jeg rystede helt bagefter og Jonathan var også helt fald, slutter Mette Hamm, der mest af alt ærgrer sig over ikke at have billeder af sin sceneoptræden med Prince. Familie og venner foran scenen var nemlig også mere eller mindre forstenede under seancen.

Publiceret 02 November 2010 09:00