Ser de smukke og skæve ting

Hun er kommet på Frihedens Bibliotek siden barnsben, nu udstiller hun sine fotos der

Lokale Betina Marchen udstiller sine fotos på Frihedens Bibliotek

- Siden min studentereksamen i 2006 har jeg brugt mine tre sabbatår på, at lave lidt af hvert. Jeg startede ud med, at gå på daghøjskolen Borups Højskole hvor jeg, i et halvt år havde analog- og spejlrefleks digitalfoto som hovedfag. Her lærte jeg kunsten at arbejde med lys, redigering i photoshop og i mørkekammer, siger Betina Marchen. - Hernæst har jeg bl.a. prøvet kunsten af med arbejdet som rejseguide samt været elev på den skønne Nørgaardshøjskole. Siden jeg fik mit Canon EOS kamera har jeg haft stor interesse for skildring af de smukke, interessante og skæve ting omkring mig. Temaerne for udstillingen på Frihedens Bibliotek er; ¿naturen¿ og ¿at rejse er at se¿. - I temaet ¿naturen¿, ønsker jeg, at komme tæt på, altså helt tæt på. Vi kommer bl.a. ned i lupstørrelse, mærker solstrålernes varme samt oplever sommerregnens frodighed. - I ¿at rejse er at se¿, vil jeg vise jer nogle af de forskellige steder, jeg har oplevet de sidste fire år. Jeg ønsker, at i skal opleve dem på en lidt sjov og lidt anderledes måde og samtidigt føle jer inspireret. - Alle er mere end velkommen til at komme forbi og dernæst gribe kameraet og komme i gang med at fotografere - lyder det fra lokale Betina Marchen. Udstillingen kan ses på Frihedens Bibliotek fra den 10. - 27. november i bibliotekets åbningstid.

Publiceret 02 November 2010 09:00