TRYG VED BEBOERKLAGENÆVNET?

Uheldigt at udlejer skal repræsentere lejer , skriver PER MØLLER SØRENSEN:

Har du som borger i Hvidovre været i kontakt med beboerklagenævnet siden 1. jan. 2010 så skal du måske tænke over følgende.

Af
Per Møller

Sidste år var der kommunalvalg, og dermed udløb også perioden for det tidligere beboerklagenævn. Derfor skulle der vælges nye repræsentanter til nævnet, og det blev så gjort på det konstituerende kommunalbestyrelsesmøde den 8. dec. 2009 pkt. 16 hvor Lejerbo, Organisationsbestyrelsen Hvidovre indstiller to personer som repræsentanter for udlejer. Dermed skulle der også indstilles repræsentanter fra lejer men da der åbenbart ikke var indkommet forslag så har man, synes jeg, valgt en lidt underlig model, man har valgt at bruge udlejers repræsentant til at repræsentere lejer i beboerklagenævnet. Jeg ved ikke om der er andre end mig der kan få tanken at det er en smule uheldigt at udlejer skal repræsentere lejer i et beboerklagenævn når man på Hvidovre Kommunes hjemmeside kan læse følgende om beboerklagenævnet. ¿Beboerklagenævnet er upartisk Beboerklagenævnet optræder ikke på den ene parts side, men har en helt uafhængig funktion. Det er således ikke beboerklagenævnets opgave at hjælpe lejere med at føre sag mod udlejere eller omvendt.¿ Om man kan være upartisk når begge repræsentanter er udpeget af udlejer vil jeg lade være usagt, men havde jeg haft en sag i beboerklagenævnet siden den 1. jan. 2010 så ville jeg nok stille spørgsmålstegn ved hvor upartisk sagsbehandlingen har været.

Publiceret 02 November 2010 09:00