Manden, der sidste bortførte sine fire børn, fik 1. november 1 års fængsel for sin forbrydelse. Han er derfor nu en fri mand.

Manden, der sidste bortførte sine fire børn, fik 1. november 1 års fængsel for sin forbrydelse. Han er derfor nu en fri mand.

Far til fire på fri fod

Faren, der sidste år borteførte sine fire børn, har nu fået sin dom

Af
Af Henrik Wanscher

Efterspillet af kidnapningssagen, hvor en 42-årig nigeriansk mand bortførte sine fire børn, er endt relativt udramatisk.
Manden fik 1. november ved Retten i Roskilde et års fængsel.
Dommen er dog udformet sådan, at den 42-årige far er færdig med fængslet.
Det var nemlig kun de første seks måneder af fængselsstraffen, der skulle tilbringes bag tremmer. Det halve år har manden dog allerede siddet inde som følge af sin varetægtsfængsling.
Resten af dommen skal kun afsones i fængslet, hvis manden begår en anden form for kriminalitet indenfor to år.

Historien bag

Sagen startede da den 42-årige mand i slutningen af december sidste år bortførte sine fire børn, der normalt er bosiddende i Lejre Kommune.
Efter en ferie i Spanien valgte den 42-årige mand at sende børnene på henholdvis ti, otte, seks og fem år til Nigeria i stedet for tilbage til Danmark, hvor deres mor ventede på dem.
Moren anmeldte bortførslen af de fire børn, og der blev straks startet en international efterlysningssag.

Fanget ved paskontrol

Faren blev anholdt 5. maj i en spansk havneby i forbindelse med, at de spanske myndigheder foretog en paskontrol på besætningen på den coaster, hvor han var kaptajn.
Efter at de spanske politi myndigheder havde fået oversendt de nødvendige papirer omkring sagen, blev han hentet af Midt- og Vestsjællands Politi i Madrid 19. Maj og fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Roskilde 20. Maj.

En redningsmission

Faren forklarede til politiet, at han ville redde børnene fra moren.
Han erkendte også, at han havde fået fragtet børnene til Nigeria, hvor de var anbragt hos hans familie.
I første omgang ønskede han ikke at finde en løsning med en frivillig udlevering af børnene fra Nigeria. Senere ville han dog gerne finde en løsning på problemet.
Moren blev endelig genforenet med sine børn 25. juli, og nu er sagen så blevet endeligt lukket.

hew@roskildeavis.dk

Publiceret 04 November 2010 11:30