Menneskejagt

En hel dag med tæsk. Det var, hvad en 19-årig mand fra Ringsted var udsat for i løbet af torsdagen. Omkring klokken 15 fik politiet en anmeldelse om, at fem eller seks mennesker jagtede en person på Algade. Da politiet ankom til stedet fandt man den 19-årige mand, som havde fået et lag tæsk nede i en baggård. Det viste sig, at han tidligere på dagen også havde været udsat for vold ved Himmelev Gymnasium. Den 19-årige mand blev sendt på skadestuen, og politiet efterforsker nu sagen. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Publiceret 05 November 2010 11:30