Borgmester Poul Lindor Nielsen afviser alle ideer om at fortsætte efter næste valg.(Foto:Per Rudkjøbing)

Borgmester Poul Lindor Nielsen afviser alle ideer om at fortsætte efter næste valg.(Foto:Per Rudkjøbing)

Nej - det er slut

Af
Af Torben Kristensen

Borgmester Poul Lindor Nielsen afviser opfordringer om at fortsætte - Nej, jeg vil ikke mere. Det er helt slut efter næste valg. Sådan afviser Roskildes borgmester Poul Lindor Nielsen de bestræbelser, der har været blandt lokale socialdemokrater for alligevel at få ham til at genopstille ved næste valg til byrådet i 2013. - Næste gang er jeg 68 og har så været med i kommunalpolitik gennem næsten 40 år, så nu vil jeg have et andet liv og nyde det lidt, forklarer Poul Lindor til Roskilde Avis. Med borgmesterens uigenkaldelige beslutning, er de lokale socialdemokraters ’kronprinsesse’, den nuværende gruppeformand Joy Mogensen, foreløbig favorit til at blive partiets nye spidskandidat ved valget om tre år.

Generationsskifte

I Roskildes andre store partier kan et generations-skifte blandt lederne også være på vej. Både SF’s Henrik Stougaard, Venstres Evan Lynnerup og den konservative Carsten Wichmann har nået en alder, hvor de overvejer at trække sig tilbage – eller måske bliver hjulpet lidt på vej ud af yngre partifæller. Socialdemokraterne skal i hvert fald have en ny partileder om tre år, fastslår en nærmest lettet Poul Lindor, som til oppositionens leder, Evan Lynnerup, har sagt: - Du får aldrig revanche mod mig Evan. tk@roskildeavis.dk

Publiceret 05 November 2010 11:00