Midt i billedet FC Roskildes dynamo på midtbanen Andreas Bak, som scorede målet til 1-0 fra straffepletten med usvigelig sikkerhed.

Midt i billedet FC Roskildes dynamo på midtbanen Andreas Bak, som scorede målet til 1-0 fra straffepletten med usvigelig sikkerhed.

FCR og Næstved spillet 1-1 i rodet kamp

Af
Jeppe Olsen

Det var nemmere at tælle græsstråene på grønsværden, end at holde styr på summen af fejlafleveringer og dårlige tæmninger søndag eftermiddag i Roskilde Idrætspark.
FC Roskilde og gæsterne fra Næstved var lige gode om bidrage til den rodede og uskønne 1. divisionskamp. Og på den bagrund kan man kalde det passende, at kampen endte 1-1.
Hjemmeholdet havde dog klar overvægt af chancer, men sigtekornet var som hovedregel meget langt ude af fokus.
Til gengæld fik bolddrengene masser af motion.
FCR var bedst til at få lidt flow i spillet i få sekvenser. Navnlig i minutterne før og efter scoringen til 1-0. For anden kamp i streg og for femte gang i sæsonen i alt sparkede Andreas Bak en scoring på måltavlen. Denne gang på straffe, og optakten var et benspænd på frontløber Tobias Perch-Nielsen.
Følt, behersket og velplaceret var Baks brillante bedrift fra 11-meter pletten.

Kom ind i kampen

Sydsjællænderne sundede sig, men kom så mere ind i kampen. Holdene skulle dog tilbage fra pausen, før der igen blev scoret. På et brag af et langskud lynede Næstveds Ronnie Bendtsen, da anden halvleg var 10 minutter gammel.
FC Roskilde misbrugte i slutminutterne mange muligheder for et sejrsmål og for at sikre sig alle tre point. Men alle offensiv-spillere brændte store og små chancer på samlebånd.
Dele-løsningen med de grøn-blusede Næstvedspillere koster et enkelt tilbageskridt i tabellen til en syvende-plads.

Publiceret 07 November 2010 16:15