Røvere ruller Roskilde

Forbryderne havde fokus på teenagere i starten af weekenden. To unge under 18 blev fra fredag til lørdag frarøvet nogle af deres egendele. Den første gang var omkring klokken 12.30 på Østervang, da en 17-årig pige blev antastet af fire unge mænd. En af mændene tog fat i hende arm og tog hendes pung. Mændene beskrives som mellem 16 og 20 år gamle. De var alle af anden etnisk herkomst end dansk. Den første var omkring 180 centimeter høj og almindelig af bygning. Han havde kort mørkt hår og var iført en rød Canadian Goose jakke. Røver nummer to var af samme kropsbygning som den første, men han havde en sort hue og en sort Canadian Goose jakke på. De sidste røvere lignede røver nummer to. Natten til lørdag gik det galt igen. Her var det en 17-årig dreng, der var udsat for røveri. Han kom gående ad Kong Valdemarsvej ved Frøspringvandet, da to mænd pludselig dukkede op og snuppede drengens pung. De to røvere beskrives som mørke i huden, og de var mellem 16 og 17 år gamle. Den ene var iført en hvid jakke med hætte, og den anden bar en sort jakke med pelskant. Hvis man har nogle oplysninger om sagerne, kan man ringe til politiet på telefon 114. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Publiceret 08 November 2010 11:30