Drik vin og - bliv skarp

Et glas vin om dagen gør os kvikkere i hovedet og mere opmærksomme og koncentrerede. Det er især kvinder, som vinen har en gavnlig effekt på, viser ny norsk forskning. På Universitetet i Tromsø har man testet 5.000 personer for hukommelse, koncentration, og hvor hurtigt de udførte mentale opgaver, skriver ukeavisenledelse.se. Ifølge forskerne fik de, som drak moderate mængder af vin, bedre resultater på alle test, end de, der ikke drak vin. At vinen har en særlig effekt på kvinderne, giver undersøgelsen ingen forklaring på. Men undersøgelsen viste altså, at de afholdende kvinder klarede testen meget dårligere end kvinderne, der drak vin i moderate mængder.

Publiceret 09 November 2010 09:00