Få målt din lungefunktion

Onsdag den 17. november er det International KOL-dag, og verden over vil der være fokus på den livsfarlige lungesygdom Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - også kaldet KOL. Landet over vil kommuner, sundhedscentre, hospitaler, apoteker og praktiserende læger sætte fokus på KOL og tilbyde lungefunktionstest, rådgivning og vejledning til den enkelte borger.

I Vestegnens Lungeklinik er man klar over, hvor vigtigt det er at sætte fokus på KOL og skabe betingelserne for, at endnu flere danskere lever med sundere lunger - livet igennem. Derfor vil der på dagen være mulighed for at få målt sin lungefunktion og få en snak med lungesygeplejersken på Vestegnens Lungeklinik, Hvidovre C 126, fra kl. 11.00 - 14.00.

Publiceret 09 November 2010 09:00