Ina Munksø.

Ina Munksø.

Ina Munksø har ikke solgt Høreklinikken Vestegnen

¿Nå, du er der endnu¿?¿

Af
ark

Ina Munksø har fire gange indenfor de sidste par uger måtte lægge øre til, at hendes kunder tror, hun har solgt sin klinik, Høreklinikken Vestegnen på Idrætsvej. Men det er ingenlunde tilfældet. Misforståelsen er et brev, der er sendt ud - til blandt andre en del af Ina Munksøs kunder - om, at en hørecenterkæde har overtaget et andet hørecenter i Hvidovre. Flere af Ina Munksøs kunder bliver forvirrede og tror, at Høreklinikken Vestegnen er blevet solgt. - Det er jeg naturligvis ærgerlig over. Nogle læser ikke hele brevet, men tror, at den klinik, de sidst har fået høreapparat i, er solgt. Men jeg er her altså stadig, smiler Ina Munksø. Hun formoder, at hendes kunder har modtaget brevene, da de tidligere har været kunder i den pågældende høreklinik, der er blevet solgt. Men Ina Munksø efterlyser nu de af hendes kunder, der har modtaget lignende breve for at finde ¿hoved og hale¿ i forvirringen om, hvorfor netop hendes kunder har fået breve fra en konkurrerende høreklinik. Ina Munksø har været indehaver af Høreklinikken Vestegnen i 5 år - og det går godt. - Jeg har nogle dejlige faste kunder, og der kommer hele tiden nye til. Forretningen løber rundt, og det er herligt, beroliger Ina Munksø de mange, der måtte tro, at de nu skulle til at stifte bekendtskab med en ny høreklinik.

Publiceret 09 November 2010 09:00