Forstadsmusicalen havde premiere i fredags.

Forstadsmusicalen havde premiere i fredags.

Integrationsudvalg fik politikerne til at ombestemme sig

Teater Vestvolden får 30.000 kr. til integrationsprojekt i stedet for 18.000 kr., som først var besluttet

På Teater Vestvolden kan man takke det lokale Integrationsråd for at man får 30.000 kr. og ikke kun 18.000 kr. af Hvidovre Kommune til integrationsfremmende aktiviteter i forhold til det nye egnsspil, musicalen ¿Tanker i natten¿.

Af
ark

Forvaltningen havde ellers overfor politikerne i Kultur- og Fritidsudvalget lagt op til, at teatrets ansøgning på penge til et integrationsprojekt skulle imødekommes - men ikke med de 30.000 kr., Teater vestvolden ønskede. Kun 18.000 kr. syntes forvaltningen, at projektet skulle støttes med. Men et Integrationsudvalg er jo til for at blive brugt. Derfor sendte man fra KFU sagen videre og har fået svar tilbage: Integrationsudvalget mener, at Teater Vestvolden skal støttes med alle 30.000 kr. Og det sagde politikerne i sidste uge ja til. Til gengæld ønsker udvalget, at Teater Vestvolden efterfølgende evaluerer forløbet og dets effekt på fastholdelsen af de unge og deres familier. Som Hvidovre Avis tidligere har beskrevet, er der en del unge aktører i Musicalen ¿Tanker i natten¿. Og en del af de unge har anden etnisk baggrund end dansk. Man har erfaring for at det kan betale sig også at involvere familierne til de unge med anden etnisk baggrund - og derfor vil Teater Vestvolden afholde bl.a. vinterpicnic og ¿åben prøve for familier¿ i forbindelse med forstadsmusicalen. - Det bliver en stor forstadsmusical, Tanker i natten, som får deltagelse af ca. 50 lokale aktører, heraf mange etniske unge fra Hvidovre. Det er teatrets største satsning med lokale unge nogensinde. Af de tilmeldte deltagere er 75 % under 20 år. På holdet har vi erfarne egnsspillere, (nogle har været med siden 1984), dels de helt nye og unge, heriblandt godt 30 % unge med anden etnisk baggrund end dansk, fortæller teaterleder Nanni Theill og fortsætter: - Det kræver noget ganske særligt for amatører at forblive engageret i en teaterproduktion 3½ måned. Vi ved af erfaring med lignende projekter, at det kan være svært at holde dampen oppe, og at det ofte skyldes manglende opbakning hjemmefra. Hvis vi kan engagere de unges familier, er vi altså garanteret en langt større succes for de medvirkende i musicalen¿

Publiceret 09 November 2010 09:00