Julemanden

Julemanden

Så er det snart tid til julemarked

Avedørelejren danner igen rammen om hyggeligt marked - få en gratis bod

Det traditionsrige julemarked finder i år sted søndag den 5. december fra kl. 10-15, og du kan endnu nå at få en gratis bod.

Der er garanti for julestemning, når det hyggeligste julemarked i Storkøbenhavn løber af stablen i Avedørelejren. Forstadsmuseet og Cirkusmuseet står for dagens underholdende indslag, der blandt andet vil byde på et vanvittigt gøglershow med gøgleren Adam Drago. Kernen i markedet er naturligvis de mange boder, hvor du kan købe alt fra lokal vin fra Nordlund, smykker og cirkusrekvisitter. Der er endnu enkelte ledige stande, før markedet er fyldt helt ud, og du kan få en af dem ved at henvende dig til Cirkusmuseet på tlf. 36 49 00 30 eller e-mail: mkkhvidovre.dk. Markedet vil primært finde sted i telte sat op på den centrale plads i Avedørelejren. I teltene vil der være mulighed for at sælge produkter, som du selv har lavet eller normalt forestår salg af, mens der udenfor teltene vil være plads til lopper. Der er fri parkering rundt om pladsen, så der er let adgang til boderne. Det er sjette gang markedet finder sted, og det har vokset sig til at blive en af de største juleevents i Hvidovre med ca. 1.000 gæster.

Publiceret 09 November 2010 09:00