(Colourbox).

(Colourbox).

Tre unge mænd anholdt på Karlslunde Strandvej

Uddrag af døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politikreds for tidsrummet fra mandag den 8. november kl. 07.00 til tirsdag den 9. november kl. 07.00.

Tirsdag morgen kl. 03.37 blev et køretøj rutinemæssigt standset på Karlslunde Strandvej i Karlslunde. I bilen befandt sig en 23-årig mand uden fast bopæl, en 21-årig mand fra Køge og en 24-årig mand fra Slagelse. Det viste sig at den 24-årige var efterlyst af Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. I bilen blev fundet et sæt stjålne nummerplader og noget indbrudsværktøj. Alle tre personer blev anholdt og kørt til politistationen til afhøring.
Røveri mod pengeinstitut – Kirke-Hyllinge, Lejre .
Mandag formiddag kl. 09.27 ankom en blå varebil til Nordea på Sæbyvej i Kirke Hyllinge ved Lejre. I bilen var en person som fører. En mandlig passager steg ud og gik hen til banken, hvor han knuste døren ind til banken. Han råbte til personalet, at de skulle give ham penge, men personalet flygtede ind i banken.
Herefter opgav røveren sit forehavende. Han flygtede sammen med en person mere ad Sæbyvej. Kort tid efter fik politiet anmeldelse om en brændende varebil længere ude af Sæbyvej. Det var den varebil, røverne flygtede i.
Derfra er røverne formentlig forsat i en anden bil. Der er observeret en mindre personbil på stedet, muligt Seat Eller Skoda Fabia. Den ene røver beskrives som mand, anden etnisk oprindelse end dansk, muligt mellemøstlig, ca. 27 år, ca. 175 cm høj, spinkel af bygning, skægstubbe, iført mørke arbejdsbukser. Var maskeret med bandana over ansigtet. Han talte dansk med let udenlandsk accent.
Politiet vil gerne tale med vidner, der har set røveriet, eller som har set noget mistænkeligt både ved Nordea og ved stedet, hvor varebilen blev afbrændt. Ring 114.
pm

Publiceret 09 November 2010 10:45