Venner af heste vil starte forening

Det lokale foreningsliv er varieret og alsidigt, og fremover måske endda endnu mere.

I hvert fald har foreningen Stemma ansøgt Hvidovre Kommune om at blive godkendt som folkeoplysende forening i Hvidovre. Stemmas formål er ¿at samle ejere, brugere og venner af den islandske hest i området¿. Foreningen håber dermed på at kunne gennemføre aktiviteter, som vil give større kendskab og glæde af den islandske hest samt at fremme takt og tone på bane og terræn. Ansøgningen om at blive godkendt som forening har Skole- og Kulturforvaltningen ingen indvendinger imod. Derfor skulle Folkeoplysningsudvalget tage stilling til ansøgningen på udvalgets i går mandag den 8. november.

Publiceret 09 November 2010 09:00