(Arkivfoto).

(Arkivfoto).

Spritbilist stak af fra trafikuheld

Tirsdag aften kort før midnat blev en kvinde påkørt bagfra i sin bil, da hun holdt for rødt i krydset ved Faxevej og Vordingborgvej i Rønnede.
Herefter stak den bagvedkørende bilist af. Kvinden fik imidlertid et godt signalement af manden, der havde ført bilen.
Det betød, at politiet en times tid efter havde fundet frem til en mand og en bil, der svarede til signalementet.
Det var en 56-årig mand fra Næstved, som blev anholdt og sigtet for spirituskørsel, da betjentene vurderede, at han virkede påvirket.
Det oplyser Sydsjællands Politi.
pm

Publiceret 10 November 2010 10:00