Domsognets Plejehjem ligger på en meget attraktiv grund, der kan bruges til mange formål, når beboerne om et år flytter til helt moderne forhold i Trekroner.(Foto: Per Rudkjøbing)

Domsognets Plejehjem ligger på en meget attraktiv grund, der kan bruges til mange formål, når beboerne om et år flytter til helt moderne forhold i Trekroner.(Foto: Per Rudkjøbing)

Store muligheder når Domsognets plejehjem lukker

Domsognets Menighedspleje overvejer at sælge attraktiv grund ved Folkeparken

Af
Af Torben Kristen

- Det er en meget attraktiv grund, der kan bruges til mange formål, tæt på centrum af byen. Derfor ser vi store muligheder, når plejehjemmet skal lukke, senest i starten af 2013. Sådan forklarer Paul Kofoed Christiansen, der er præst ved Domkirken, men samtidig også formand for den uafhængige fond, Domsognets Menighedspleje, der ejer det nuværende plejehjem. Roskilde kommune har hidtil lejer bygningerne af de nuværende ejere, men har nu opsagt aftalen til starten af 2013. Til den tid er der opført et helt nyt plejehjem, så man ikke længere har brug for at leje sig ind ved Kong Valdemars Vej, i bunden af Byparken.

Professionel udvikler

Paul Kofoed tager kommunens opsigelse af de hidtidige 40 pladser med sindsro: - Vi har foreløbig bedt kommunen om at lave en lokalplan, der skal være så fleksibel som mulig. Man kan jo tænke sig mange ting på denne attraktive plads, f.eks. ældreboliger eller andre typer beboelser. - Måske skulle vi også finde en professionel udvikler, der kan få noget nyt og spændende ud af denne fantastiske placering. - I Menighedsplejen er vi jo ikke gearet til at stå for den slags, erkender Paul Kofoed Christiansen. Han understreger, at han er formand for en helt selvstændig fond, men at de fleste i bestyrelsen har tilknytning til Domsognets Menighedsråd.

Publiceret 10 November 2010 03:00