Yngre mænd stjal dametaske

Tyveri i Trædrejerporten

En kvinde måtte give slip på sin taske, da hun fredag middag mødte to yngre mænd, der greb fat i tasken.

Af
key

Tyveriet skete i Trædrejerporten ved at de to mænd tog fat i kvindens taske. Kvinden forsøgte at holde fast, men måtte til sidst opgive og lade de to løbe med tasken.
De to gerningsmænd beskrives begge som i alderen 13-24 år. Den ene var ca. 175-178 cm. høj. Han var slank, havde meget kort, sort hår. Han var iført en sort SOS dunjakke. Der stod blandt andet SOS på venstre bryst med hvid/rød skrift. Han havde sorte kondisko på og talte desuden gebrokkent dansk. Den anden mand var ca. 165 cm. høj og kraftig af bygning. Han havde et rundt hoved, kort sort håre samt uren hud og bumser. Han var iført en sort The North Face dunjakke med glat overflade og logo skrevet med lys skrift på venstre bryst.
Politiet modtager gerne oplysninger fra vidner i sagen. Henvendelse kan ske i dagtimerne på hverdage til vicepolitikommissær Henrik Hougaard på telefon 72 58 78 21, Lokalpolitiet i Hvidovre, eller på telefon 43 86 14 48.

Publiceret 10 November 2010 10:15