Beboerdemokrati og bedre service i Boligselskabet Sjælland kommer ikke af at blive italesat

Ingen kan være uenig med ledelsen i Boligselskabet Sjælland om, at alle ønsker beboerdemokrati og bedre service i selskabets afdelinger, og at afdelingerne skal betale for, hvad de får udført. Det var da også forventeligt, at de forandringer og ændringer af strukturen i selskabet, som foretages for tiden, ville medføre forbedringer og understøtte afdelingsbestyrelsernes arbejde i afdelingerne. Inden for de sidste par år er beboerdemokrati og bedre service blevet italesat af Boligselskabet, men samtidig er relevant information og medbestemmelse blevet frataget beboerne ved, at ŸYtringsfriheden ikke længere er eksisterende, da Beboerbladet, hvor beboerne og afdelingsbestyrelserne kunne informere og debattere med hinanden, er erstattet med orientering fra ledelsen. Det betyder, at al kommunikation på tværs af afdelingerne samt mellem afdelingerne og ledelsen ikke længere er til stede. ŸReferaterne fra selskabets bestyrelsesmøder ikke længere var tilgængelige, da ledelsen mente, at deres orientering var tilstrækkelig. Som så mange gange før var politikerne af anden opfattelse, så nu bliver referaterne offentliggjort. ŸNøgletalsmateriale m.m. er taget ud af selskabets regnskabsmateriale, så afdelingsbestyrelserne blandt andet ikke længere kan sammenligne sig med andre afdelinger og følge med i, hvordan det står til med de diverse forhold i selskabet. ŸDet er blevet 62 % dyre for afdelingen efter etableringen af servicecentret. Herudover kontaktes afdelingsbestyrelsen nu ofte af ulykkelige beboere, som ikke kan komme igennem til servicecentret, da de enten bliver afvist eller får at vide, at der ikke er tale om akutte behov. De må vente flere dage på, at skaden udbedres, også når det drejer sig om vand, der fosser ud hos dem. Tidligere var der afsat timer i driften til, at beboerne kunne ringe eller maile til ejendomsfunktionen, hvis de havde et problem, og der blev gjort noget ved det og som regel samme dag. ŸHvert år er der udlagt og omlagt nye omkostninger samtidig med, at færre opgaver bliver udført. Der bliver lagt timer ind i budgettet ifølge driftsaftalen, som ikke er blevet drøftet med afdelingsbestyrelsen, og dermed er der ikke indgået nogen aftale med afdelingsbestyrelsen. ŸBudget- og regnskabsmateriale fra selskabet er ofte mangelfuldt og til tider misvisende. Således begrundes vores afdelings underskud i 2009 med, at en lavere renteindtægt skyldes det ekstreme lave renteniveau. Det viste sig ikke at være korrekt, da det efterfølgende fremgik af Selskabets regnskab, at der ikke var betalt renter af afdelingens mellemregning med selskabet, som Selskabet egenhændig havde brugt til andre formål ŸDer er indført registrering af forbrugte timer i afdelingen, men afdelingen kan ikke få at vide, hvad der bliver registreret for. Afdelingsbestyrelsen kan blot konstatere, at de aftalte arbejder ikke bliver udført. Samlet har ændringerne betydet, at vores afdeling er blevet påført 35 % flere omkostninger for en ringere service. Hertil kommer, at afdelingens renter fratages efter godt befindende. Både budget og regnskab bliver egenhændig godkendt af selskabet, da afdelingen ikke har kunnet vedtage hverken regnskab eller budget de sidste 2 år, fordi vi som sagt har fået mangelfulde eller misvisende informationer og ikke har kunnet få at vide, hvad der betales for. Det er tankevækkende, at Ledelsen mener, at vi skal lægge fortiden bag os i stedet for at tage udgangspunkt i tidligere erfaringer, tiltag og værdier som tillid og samarbejde. Betina Sørensen Bredgade 28,Roskilde Formand for afdelingen Bredgade 28-32

Publiceret 10 November 2010 03:00