De har stadig

De har stadig "the blues". Veteranerne på den danske bluesscene spiller i Portalen torsdag. PR-foto.

Delta Blues Band samles igen

Koncert i Portalen torsdag

De harspillet blues i mange år og var med til at grundlægge den danske bluesscene tilbage i 1960'erne.
Portalen lægger torsdag d. 18. november scene til et velkomment comeback for Delta Blues Band, landets ældste bluesband. Bandet fik i 80’erne stor succés som Delta Cross Band med guitaristen Billy Cross som medlem. Nu, godt 40 år efter det hele startede, er Delta Blues Band samlet igen i noget nær den originale besætning.
I spidsen for bandet står stadig sangeren, guitaristen og pianisten Troels Jensen, flankeret af Michael Puggaard-Müller på trommer, og Thomas Puggaard-Müller på guitar. Jørgen Lang trakterer mundharpen, og Søren Engel har overladt bas-pladsen til Knut Henriksen, som ofte i årenes løb har været med i Delta Blues Band.

Oplev dem i Portalen 18. november kl. 20.

Publiceret 14 November 2010 07:00