(Colourbox).

(Colourbox).

Ny behandlingsform i Ejbyklinik

Skovbos Alternative Klinik udvider nu med akupunkturbehandling.

Skovbos alternative klinik beliggende i Ejby tilbyder nu også akupunkturbehandlinger - udover zoneterapi som har været klinikkens primære behandlingsform, de 17 år klinikken har eksisteret.
- Efter 12 år som leder og underviser på Zoneterapeutskolen i Odense, besluttede jeg i 2008, at nu var det tid til, at der skulle ske noget. Jeg valgte derfor at overdrage skolen til min kollega i Køge og starte på Akupunktøruddannelsen. Det har jeg så uddannet mig til de seneste to år, fortæller Anette Hansen.
Hun har i de seneste 17 år behandlet klienter i alle alder, lige fra spædbørn med kolik og børn med øreproblemer til klienter, der søger lindring for bivirkninger i forbindelse med kemoterapi. Hun er Registreret Alternativ Behandler, hvilket betyder at klienterne kan få tilskud til zoneterapi fra sygeforsikringen "Danmark". Det forventes også at blive muligt for akupunkturbehandlinger efter nytår.
I forbindelse med det nye tiltag i klinikken holder Anette Hansen reception for både nye og "gamle" klienter, familie og venner.
Det sker lørdag den 20. november klokken 13-16 på adressen Sikavej 25 i Ejby.
mr

Publiceret 14 November 2010 11:45