Erhvervskonsulent Morten Hansen med den netop face-liftede

Erhvervskonsulent Morten Hansen med den netop face-liftede "Bipper".

Stor ekspertise på erhvervsbiler

Stor og lang brancheerfaring, masser af know-how, et bredt modeludvalg samt mulighed for en attraktiv servicepakke får mange erhvervsvirksomheder til at handle erhvervsbil hos Peugeot i Køge

Af
Søren Dam

Peugeot i Køge har altid været et bilhus, hvor der sælges mange erhvervsbiler.
- En status, som endnu en gang netop er blevet bekræftet, hvor vi netop har indtaget førstepladsen som forretningen med flest solgte nye erhvervsbiler blandt alle landets ca. 60 Peugeot-forhandlere, fortæller Peugeot Køges erhvervskonsulent Morten Hansen.
Dermed er der også opbygget en kompetent og erfaren medarbejderstab, der kan rådgive og vejlede kunderne i alle de detaljer, der skal overvejes i forbindelse med køb af en erhvervsbil.

Bipper

- Den lille og vakse "Bipper" har netop fået et facelift, og alene den sidste måned har vi leveret 5 af dem, fortæller Morten Hansen videre.
- Det er modellen, der egner sig til de bymæssige miljøer, da den har ydre dimensioner der gør, at man let kommer rundt med den, ligesom den selvfølgelig er nem at parkere.
- Derfor har f.eks. mange pizza-forretninger med leverings-service også valgt den, da den udover at være nem at komme rundt med, samtidig er ekstremt økonomisk. Bl.a med mulighed for start/stop-teknologi, og over 20 km på en liter diesel!
- Trods de minimale ydre mål er den alligevel rigtig godt og komfortabelt indrettet, og med mange muligheder for tilvalg af komfortudstyr, understreger han. - Man kan f.eks. få armlæn til at højne komforten i førersædet, og bilen kan leveres med klare ruder i bagdørene, så udsynet bliver rigtig godt.
- Men mest overraskes man nok over varerummet, understreger han. - Med en volumen på 2,5 kbm. er der rigtig god plads i varerummet, som jo selvfølgelig kan specialindrettes efter den enkelte virksomheds behov.
- Serviceaftaler er en væsentlig parameter for mange af vore erhvervskunder, fortsætter Morten Hansen.
- Køber man en ny Peugeot varebil kan man for et engangsbeløb på bare 200,- kr. få en serviceaftale til bilen, der gælder i 3 år, eller 65.000 km. Så der går forståeligt nok ikke ret mange kunder ud af forretningen her, uden at de har den pakke med i bagagen, smiler han! - Det har jeg ikke set billigere eller bedre noget sted!
På den måde bliver det jo dejligt budgetfast, at holde bil, fortsætter han. - Man kan sove trygt under ejerskabet, vi tager os af at holde din flåde kørende!

Et kig ind i det overraskende store varerum på hele 2,5 kbm., trods bilens små ydre mål

Et kig ind i det overraskende store varerum på hele 2,5 kbm., trods bilens små ydre mål

Firmabiler

Mange tænker i firmabiler, og står lige nu overfor beslutningen om at finde sin næste firmabil. Da vi har en af Danmarks mest populære jobbiler i vores 407'er, er det naturligt at vi har mange firmakunder i huset.
-Udover at kunne sende dem ud at køre i en rigtig god og attraktiv bil, kan vi gøre det til en helt specielt fordelagtig beskatningspris, fortæller han.
- Noget som vi naturligvis rådgiver meget mere om, når firmabilskøbet skal overvejes, da det er af utrolig stor betydning for brugerens daglige økonomi!
Kontakt Peugeot Køge på telefon 56 64 00 00, eller via hjemmesiden www.peugeot.dk/koge .

Publiceret 14 November 2010 17:30