Tonny Povlsen. (Pressefoto).

Tonny Povlsen. (Pressefoto).

Ny kundechef for Postservice

- i København samt Københavns Vestegn.

Tonny Povlsen er med virkning fra i dag, mandag den 15. november udnævnt som ny kundechef for postbutikkerne i Købehavn samt på Københavns Vestegn m.m.
Han får ansvar for samarbejdet med partnerne i postbutikkerne samt for den øvrige tilgængelighed med bl.a. Døgnposten-pakkeautomaterne, der er i kommunerne København, Frederiksberg, Tårnby, Brøndby, Hvidovre, Rødovre, Vallensbæk, Stevns, Køge, Høje Taastrup og Solrød.
Han har været ansat i Post Danmark i ca. 20 år og arbejdede i starten som postarbejder. De seneste seks år har han haft flere forskellige chefstillinger og kommer senest fra en stilling som kundechef, hvor han primært har haft ansvaret for både posthuse og postbutikker på Amager.
Tonny Povlsens nye stilling skyldes, at Post Danmark fremover opdeler den samlede postservice i et retailspor styret af en kundechef med ansvar for postbutikkerne, der er drevet af samarbejdspartnere, og den øvrige tilgængelighed som f.eks. Døgnposten, Erhvervsindlevering, postkasser osv., samt i et filialspor hvor en filialchef skal stå i spidsen for posthusene, der er drevet af Post Danmark selv.
pm

Publiceret 15 November 2010 05:45