Jakob Nielsen leverede en god indsats.

Jakob Nielsen leverede en god indsats.

Hvidovre i god stime

I elitedivision for herrer har Hvidovre fået gang i pointhøsten med to sejre i træk

Det lokale volleyball mandskab i landets bedste række har ikke fået den bedst tænkelige start, men nu lysner det. To sejre i træk har sendt holdet op over stregen.

Af
ebohvidovreavis.dk

I lørdags vandt Hvidovre på hjemmebane 3-0 (25-21, 25-16, 25-13) over Holte efter en stærk og koncentreret indsats. Holte er et af de hold, som vi virkelig skal måle os med i denne sæson, så det var fantastisk at slå dem så klart, udtaler Kasper Lindberg fra klubben. - Samtidig er det også et bevis på, at vi stadig har en chance for at spille os op i den bedste halvdel af rækken. Hvidovre startede sæsonen med fem nederlag i træk, men især i den sidste af de kampe viste holdet godt spil, da man gav sidste sæsons sølvvindere, Gentofte, kamp til stregen på udebane, men tabte 1-3... - Jeg tror, den kamp var med til at vise os, at vi på en god dag ikke er så langt fra toppen af dansk volleyball, og vi har taget det gode og koncentrerede spil med til de to efterfølgende kampe, hvor vi har slået Lyngby og Holte. Der ser ud til at være tre hold, som er bedre end de øvrige i år, men vi har en god mulighed for at spille med om fjerdepladsen og dermed en plads i semifinalen. Det ville være kæmpestort og en historisk ting for klubben, hvor vores bedste resultat faktisk er sidste sæsons sjetteplads...

Publiceret 16 November 2010 09:00