Ibrahim Electric på Gimle

Gimle og Ung Jazz Roskilde har et dobbeltprogram på fredag 19. november. Her er Ibrahim Electric på Gimle, først med en workshop og siden med en koncert. Ibrahim Electric byder på en blanding af jazz, rock og balkanmusik. Hvis man vil med på workshoppen skal man tilmelde sig senest onsdag 17. november klokken 12 på ungjazzroskilde@gmail.dk. Her skal man oplyse navn og instrument. Sidstnævnte er dog kun et krav, hvis man vil jamme med orkesteret under workshoppen. Workshoppen finder sted fra klokken 17.30 til 19.45. Koncerten begynder klokken 21, og Gimle åbner døren klokken 20. Gimle finder man på Helligkorsvej 2.

Publiceret 16 November 2010 10:38