Der var tørre tæsk til både målmand Lasse Krogh og Thomas Wiil-Andersen i Vejle i søndags, hvor HIF blev de små.

Der var tørre tæsk til både målmand Lasse Krogh og Thomas Wiil-Andersen i Vejle i søndags, hvor HIF blev de små.

Som nat og dag

Hvidovre fik en ordentlig lussing af Vejle fordi aftalerne ikke blev holdt

Første spillerunde er færdigspillet med udekampen i Vejle i søndags som den sidste, og som HIF tabte 0-5. På søndag spiller Hvidovre så den første kamp i ¿foråret¿ hjemme mod AB kl. 13.00.

Af
ebohvidovreavis.dk

Efteråret er bestemt ikke gået Hvidovres vej, og holdet må overvintre på sidstepladsen i 1. division. Et pænt stykke fra den pointhøst og placering, man havde håbet på. Træner Kenneth Brylle og assistent Michael ¿Shelley¿ Nielsen har gennem hele efteråret arbejdet meget med taktik og aftaler, som hver enkelt spiller jo er den del af, og det var netop her, det gik galt i Vejle. Trænerne var kommet med et oplæg til kampen, og det var der ikke stillet spørgsmål til eller havde været tvivl om, men det, som blev præsteret på banen, var ikke i nærheden af oplægget. - Jeg synes, vi har været meget klare i vores udmelding af, hvad den enkelte skal gøre i forhold til holdet, men når enkelte spillere mener, at de ikke skal holde de aftaler, man indgår, skal det gå galt, kommenterede en tydelig skuffet Kenneth Brylle. - Vi har arbejdet bevidst på at få det bedste ud af hver enkelt spiller og dermed også holdet, men har ikke lykkedes med det... - Holdet kommer altid i første række, og hver enkelt spiller må se på sig selv og finde ud af, hvad man kan bibringe til holdet. Går man sine egne veje, går det galt... Vi holdt ikke aftalerne i Vejle i de første 45 minutter og var bagud 0-4. I 2. halvleg blev det fuldstændig ændret, og vi spillede lige op med et godt hold. Det var forskellen. Vi spillede som nat og dag... - Nu forestår et mentalt stykke arbejde i forhold til kampen mod AB på søndag. Vi ved ikke, hvor mange spillere, der kommer til træning i ugens løb på grund af arbejde og skole, så der er nogle usikre faktorer, der spiller ind... - Primært er det nok mentalt, der skal sættes ind og så erkendelsen af, hvad man skal som spiller på et hold. Holdet kommer altid i første række...

Publiceret 16 November 2010 09:00