Hvidovrespillet

Hvidovrespillet

Spil om Hvidovre

¿Hvidovre på Spil¿. Sådan hedder et nyt brætspil, som netop er kommet i handelen i Hvidovre.

Der er dømt høj cigarføring, når Hvidovre-virksomheder sættes på spil i et spændende lokalopgør om magt og millioner lidt a la Matador, men her er Rådhuspladsen, Vimmelskaftet og Kongens Nytorv udskiftet med lokale forretninger, hvilket gør spillet anderledes og lokalt.

Spillet går ud på at opkøbe forretninger og virksomheder i Hvidovre, og dermed komme til at dominere byen. Jo flere forretninger man har, jo flere penge fosser der ned i kassen. Hver spiller får udleveret en million kroner fra start, og der kan deltage fra to til seks spillere. Spillet foregår i bedste Matador-stil men med lidt andre regler, som afkorter spilletiden til en times tid, hvilket gør spilletiden mere overskuelig, men indeholder stadig alle de velkendte elementer, som gør spillet spændende og særdeles underholdende. Spillet indeholder 44 felter, chancekort, skøder, aktier, biler og masser af penge - men da alle de københavnske gadenavne er skiftet ud med gode lokale butikker og virksomheder, så er man på hjemmebane ved første slag. Det er et sjovt spil, som byder på mange overraskelser, og prisen på spillet er kun kr. 149.95, hvilket gør spillet til en billig og oplagt gaveidé. Spillet er allerede lanceret i over 90 danske byer/øer med stor succes og målgruppen er ganske enkel: Spillefugle i alle aldre fra ca. 7-8 år og opefter. Timingen er endvidere perfekt, da spillet har ramt butikkerne her op mod jul og er dermed en herlig underholdning til de kolde vintermåneder, samt en perfekt jule- eller mandelgave idé. ¿Hvidovre på Spil¿ kan købes i mange butikker i byen bl.a. Hvidovre Center Bøger, Kim¿s Kram, Hittentit, Super Best, Q8, Cykelland, Zizzi, Bog & Idé m.m.

Publiceret 16 November 2010 09:00