Tre mænd set kravle ud fra altan

Søndag aften så en borger tre mænd kravle ud fra en altan til en stuelejlighed på Strandhavevej.

Det mystiske optrin blev straks anmeldt til politiet, der straks sendte en patrulje til stedet. Det viste sig, at der havde været indbrud i lejligheden og de tre mænd blev derfor eftersøgt med hundepatrulje i området - dog uden resultat. De tre mænd beskrives som østeuropæiske af oprindelse og talte udenlandsk. Den ene var 20-30 år, ca. 170 cm høj, spinkel af bygning og iført en sort fleecejakke og en lysegrå hættetrøje. En anden var iført en grålig hættetrøje. Politiet modtager gerne oplysninger fra vidner i sagen. Henvendelse kan ske til vicepolitikommissær Henrik Hougaard på telefon 72 58 78 21, Lokalpolitiet i Hvidovre, eller på telefon 43 86 14 48.

Publiceret 16 November 2010 09:00